Akut midlertidig anbringelse
- Bo Højlund Christensen
- 7. nov. 2024
- 2 min læsning
Opdateret: 26. apr.

Sociale indsatser tilbyder at varetage akutte anbringelser inden for rammerne af Barnets Lov § 12, stk. 3.
Akut midlertidig anbringelser er en afgørende foranstaltning inden for socialt arbejde, der træffes i presserende situationer, hvor et barn er i alvorlig fare. Tidligere reguleret under § 4 stk. 4, i Serviceloven, er akut anbringelse nu dækket af § 12, stk. 3 i Barnets Lov. Denne ændring har til formål at præcisere og styrke beskyttelsen af barnet i kritiske situationer.
I Sociale indsatser sikrer vi, at børn og unge borgere, der pludselig finder sig i udfordrende situationer, får en øjeblikkelig, sikker og støttende løsning, mens en længerevarende plan udarbejdes.
Der er situationer, hvor børn og unge har brug for øjeblikkelig sikkerhed og hjælp. Det er her, vi i Sociale indsatser træder ind med en nødløsning, når traditionelle anbringelsessteder/former ikke er umiddelbart tilgængelige.
Formålet med vores indsats er at træde til i situationer, hvor der opstår et akut behov for anbringelse, men hvor det rette tilbud ikke umiddelbart er tilgængeligt. Den midlertidige akutte anbringelse har til hensigt at sikre, at borgeren kan få den nødvendige støtte og omsorg i en periode, mens en mere permanent løsning undersøges og etableres.
Under hele akut anbringelsesperioden foretager vi regelmæssige evalueringer for at vurdere den enkelte borgers fremskridt og behov. Dette vil bidrage til at afgøre, om der er behov for en forlængelse af akutanbringelsen eller en anden passende foranstaltning.
Selvom det er en akut situation, betyder det ikke, at plejen er standardiseret. Vi stræber efter at finde den bedste midlertidige løsning for hvert enkelt barn og ung. Under hele opholdet vurderer vi konstant barnets, den unges situation og behov. Dette sikrer, at de altid modtager den mest hensigtsmæssige støtte.
Sociale indsatser samarbejder med flere godkendte børne- og ungehjem og botilbud, så vi kan sikre en tryg overgang til en eventuel permanent anbringelse, hvor personalet fra den akutte anbringelse evt. kan følge med.
Arbejdet stopper ikke, når en permanent løsning findes. Vi arbejder efterfølgende tæt sammen med børne- og ungehjemmet for at sikre en glidende overgang. For at sikre stabilitet og tryghed kan personalet fra den akutte anbringelse følge barnet, den unge borger til deres permanente tilbud.
Comments