Tidligt forebyggende indsatser

I Sociale indsatser vil vi gerne gå foran og anvise, hvordan vi med tidligt forebyggende indsatser kan undgå fx langvarige og kostbare anbringelser. Det skylder vi ikke mindst børnene, der fortjener de bedste betingelser for et godt børneliv.

Anbringelse af barn/ung i eget hjem

Det er indgribende for både børn og forældre, når et barn/ung bliver anbragt. Og selvom der er mange dygtige børne- og ungehjem, så fortæller statistikkerne os, at mange børn og unge må skifte anbringelsessted, og der er evidens for at anbragte får det svært livet igennem.

Sociale indsatser har derfor specialiseret sig i tidligt forebyggende indsatser, der blandt andet handler om ’anbringelse i eget hjem’. Vi samarbejder med flere kommuner og familier, hvor man har valgt at anbringe barnet i eget hjem.

Det er familier, hvor man i langt de fleste tilfælde normalt havde valgt en traditionel anbringelse, hvis ikke denne løsning eksisterede. I stedet for en traditionel anbringelse kan Sociale indsatser iværksætte en så tæt og massiv indsats, at der i realiteten er tale om en anbringelse, men i blot i hjemmet, hvor forældrene bevarer deres tilknytning til barnet/den unge.

Sociale indsatsers medarbejder kommer tidligt om morgenen og får børn/unge op og i skole, så tager medarbejderen tilbage til hjemmet og moderen og hjælper hende i gang med dagen. De får måske købt ind og ordnet hjemmet, til børnene kommer hjem fra skole. Og når børnene/de unge kommer hjem, så er vores medarbejder der igen og sørger for, at alt fungerer i hjemmet. At børnene får mad, at de får lavet lektier, at der er en tryghed i hjemmet, og at der bliver arbejdet på at styrke forholdet mellem forældre og børn.

Vi har erfaring med, at trivslen hos både børn og forældre stiger. Vi kan følge barn og familie tæt, og kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Samtidig så kan vi tage os af søskende, som befinder sig i risikofasen og måske bliver overset. Når en familie er i mistrivsel, så går det ofte ud over alle børn, og bliver et barn først anbragt, så er det en stor sorg for forældrene. Det medfører ofte en større mistrivsel hos forældrene og dermed familien. Og vi ser ofte, at søskende senere også bliver anbragt. Her tager vi hånd om alle børn fra starten.

Det handler om tillid

Hos Sociale indsatser tror vi på, at en anbringelse i eget hjem kan gavne mange børn/ unge, da det ikke altid er bedre for et barn/ung at blive anbragt uden for hjemmet. Det er et drastisk skridt for barnet eller den unge at komme væk fra nærmiljøet. Og det hjælper heller ikke forældrene at fjerne barnet fra hjemmet, faktisk ofte tværtimod. Forældrene er også forældre, når barnet er fyldt 18 år, og vi kan ofte vinde meget ved at styrke relationen mellem forældre og barn frem for det modsatte.

Der er selvfølgelig situationer, hvor det helt rigtige er at anbringe barnet eller den unge. Der kan også være akutanbringelser, hvor det kan skabe den nødvendige ro at anbringe barnet, mens der arbejdes på at finde en løsning. En løsning der fx kan være, at vi fremfor en permanent anbringelse på et børne- og ungehjem, i stedet sætter massivt ind for at hjælpe familien. Sociale indsatser oplever kun sjældent, at børn, der er anbragt, kommer tilbage til forældrene. Det kan vi som samfund gøre bedre, hvis vi sætter forebyggelsen mere i fokus. Det er bedre for barnet og forældrene, og det er billigere for samfundet.